Flødekartofler
Flødekartofler er bare et hit og du kan servere dem til alverdens kød, fx lammekølle, hamburgerryg eller til en helt almindelig hakkebøf. Flødekartofler i ovn er nemt at have med at gøre, fordi flødekartoflerne helst skal passe sig selv. De cremede flødekartofler er lækre og giver dig sauce og kartofler i et - enkelt og lækkert!
Du skal bruge
Flødekartofler
Sådan gør du
Skær kartoflerne i tynde skiver og læg dem lagvis med krydderierne i et smurte ovnfast fad.
Hæld piskefløden ved og bag kartoflerne midt i ovnen.
Lad flødekartoflerne hvile tildækket på køkkenbordet i ca. 10 min.
Bagetid: Ca. 1 time ved 200° - traditionel ovn.
Flødekartofler Italiensk med ricotta og Parma
Med et kærligt kig til det italienske køkken kommer her lidt sydlandsk amore; flødekartofler med sprød Parmaskinke på toppen. Perfekt som farverigt indslag på buffeten.
Sæt ovnen på 220 °C. Hæld dine flødekartofler i et ovnfast fad og top med et lag Ricottaost. Fordel skiver af lufttørret skinke over retten og sæt fadet midt i ovnen i ca. 20-25 minutter. Drys med frisk basilikum, et skvæt olivenolie og friskkværnet sort peber.
Flødekartofler med kantareller og jordskokker
Fra jord til bord; Flødekartofler med smørstegte kantareller og aromatiske jordskokker.
Sæt ovnen på 220 °C. Del de store kantareller og lad de små være hele. Steg svampene på en tør stegepande. Tilsæt smør, når svampene er udvandet, og steg indtil svampene bliver gyldne. Krydr med salt og peber. Skær jordskokken i tynde skiver, eventuelt med en mandolinjern. Hæld halvdelen af dine flødekartofler i bunden af en ovnfast fad, fordel halvdelen af jordskokkerne henover og top med resten af flødekartoflerne. Afslut med resten af jordskokkerne, kantareller og ost. Sæt fadet i ovnen i ca. 25-30 minutter.
Flødekartofler med krydret Chorizo-pølse
Cremede flødekartofler med herligt krydret bid fra Chorizoen. UHM! En skøn kombination. Server f.eks. med stegte Padron-peberfrugter til.
Sæt ovnen på 200 °C. Skær Chorizoen i stykker. Hæld halvdelen af dine flødekartofler i et ovnfast fad og fordel Chorizoen ovenpå. Top med resten af flødekartoflerne og sæt i ovnen i ca. 20-25 minutter. Varm en stegepande med olivenolie og steg padrons-peberfrugterne til skinnet bobler og får lidt farve. Strø rigeligt med havsalt over og server.
Flødekartofler à la carbonara
Vi har tilberedt Peka Flødekartofler med kraftig inspiration fra en italiensk klassiker, Pasta Carbonara. Vi tør godt vædde på, at den kan få smagsløgene til at juble.
Sæt ovnen på 220 grader. Skær pancettaen i små stykker. Anret halvdelen af flødekartoflerne i et ildfast fad sammen med halvdelen af pancettaen og pecorinoen. Kværn rigeligt med sort peber ovenpå. Fordel derefter resten af flødekartoflerne, pancettaen og pecorinoen i fadet og bag den 25 minutter i ovnen.
Flødekartofler på japansk med røget laks og wasabi
Lækre flødekartofler med et japansk twist. Prøv vores nye spændende opskrift med røget laks, wasabi og flødekartofler. Det friske og stærke passer perfekt sammen med de klassiske flødekartofler.
Sæt ovnen på 220 grader. Anret flødekartoflerne i et ildfast fad. Bland wasabi og kvark/skyr sammen og spred et lag ovenpå kartoflerne. Fordel laksen på toppen og bag det 25 minutter i ovnen.
Flødekartoflerpizza
Rul en tynd fin pizzadej ud, læg et lag flødekartofler. Flødekartoffel pizza helt enkelt!
Stil ovnen på 250 grader. Læg pizzadejen på bagepapir på en bageplade og tryk den færdig ud til den ønskede størrelse. Fordel flødekartoflerne oven på dejen, læg chèvre, rødløg og to kviste rosmarin på toppen.
Bages midt i ovnen i 10-15 minutter, så pizzaen får en god farve. Rist pinjekernerne. Til sidst topper du pizzaen med pinjekernerne, frisk rosmarin, lidt olivenolie og flagesalt inden servering.